fredag den 2. november 2012

En sund krop i et sundt legeme!
Vi mennesker er indrettet til at løbe.
Er du i tvivl så se her:
Mennesket – den perfekte løber
Hvordan overlevede vores forfædre turen fra træerne og ned på jorden? Og hvordan endte de med at udvikle sig til den dominerende art på Jorden? Svaret på disse to spørgsmål ligger i en evne, som de tidlige mennesker udviklede lang tid før deres store hjerne. Nemlig kunsten at løbe langt og længe. Antropologen Niobe Thompson fortæller om menneskets evolutionære udvikling, taler med ledende evolutionsbiologer og dykker ned i kulturer, hvis overlevelse stadig er afhængig af evnen til at løbe.
Se udsendelsen fra DR2 her:

Se den (på din hjemme computer naturligvis), men skynd dig. Udsendelser som denne ligger der normalt kun i et par uger.
Prøv det selv i SSI’s løbeklub, hvor ALLE SSI medarbejdere kan være med!
Er du gået i stå, eller har du overvejet, påtænkt, mangler du nogen at løbe sammen med, vil du gerne ud at løbe inden du bliver alt for sløv ... så kan løbeklubben hjælpe dig i gang.
ALLE KAN VÆRE MED I SSI LØBEKLUBBEN: Vi har specielle ruter, hvor der er mulighed for at løbe forskellige distancer på 3,5 km, 5 km og 8-10 km alt efter behov og ønsker, således at der er lidt til alle.
Også til nybegyndere med gå-løb-gå-løb. Der er ingen specielle krav til tider, bare vi hygger os og har det godt. Der vil være en HARE til hver rute.
Find løbeskoene frem i weekenden og puds dem lidt af.
Så mødes vi ved porten til Artillerivej iført løbetøj og løbesko hver:
tirsdage kl. 15:45
torsdage kl. 15:45

Læs mere om løbeklubben og ruterne på http://running.ssi.dk/
God weekend Vi ses på tirsdag
;-) Flemming

tirsdag den 30. oktober 2012

Vi går for livet

Vi går for livet på World Diabetes Day
IK-SERA og Idomove inviterer jer til gratis deltagelse i kampagnen "Vi Går For Livet". Kampagnen afholdes sammen med World Diabetes Foundation med kickoff onsdag d. 14. november, som er officiel World Diabetes Day.
Alle kan deltage og alle er på lige fod uanset dit fysiske udgangspunkt. Al bevægelse kan blive målt: gå, cykling, løb, dans m.m. Man tjener point for sine aktiviteter og kan vinde præmier.
1)    Opret dig på www.idomove.dk
Tilføj SSI gruppen under ” profil-indstillinger” og søg på gruppen med denne kode: 4IN0SdEC
2)    Køb skridttæller eller download app.
IK-SERA og Idomove har indgået en aftale om at tilbyde vores medlemmer, at de kan købe skridttælleren til 280,00 kr. pr. stk. (normal pris 325,00 kr.). Skridttælleren uploader aktiviteter direkte til Idomove via USB forbindelse.
3)    Startskuddet går d. 14. november, og de næste 3 uger skal vi tage så mange skridt som muligt.
På Idomove er der mulighed for at vinde præmier, deltage i daglige udfordringer og mulighed for interne dyster mellem medarbejdere eller afdelinger.

Kom i gang med det samme
Heldigvis behøver vi ikke at vente til d. 14. nov. med at starte eller at stoppe igen d. 5. december på Idomove. Vores private gruppe er klar nu og den fortsætter i fremtiden.
Det første år er det gratis at benytte vores gruppe på Idomove, derefter koster det 60,00 kr. pr år. For medlemmer af IK-SERA som vil forsætte efter det første år, vil IK-SERA betale for medlemskabet.
Idomove skridttælleren kan købes hos MBB bygn. 81 rum 537 i tidsrummet 12-13 tirsdag-fredag i uge 44 og uge 45.
IK-SERA

mandag den 1. oktober 2012

DHL 2012





















Posted by Picasa

tirsdag den 18. september 2012

TEST INDLÆG

Dette er en test af billeder i et indlæg
 
 
Og endnu et
 

Og lige et par mere


 

mandag den 4. juni 2012

fredag den 1. juni 2012

DHL 2012 husk tilmelding

Se link: http://serumnet/sw52731.asp

Så er det tid til at finde løbeskoene frem og begynde at træne til verdens største motionsløb (Fælledparkløbet).

Vi har for SSI’s vedkommende reserveret torsdag d. 30. august 2012 til denne hyggelige sammenkomst.
Instituttet betaler deltagergebyr og t-shirt med SSI tryk på.
Der skal tilmeldes 5 løbere pr. hold, hvis du mangler nogle at løbe med, så skriv et opslag på Pulsen/opslagstavlen – SerumNet og find andre løbere her.

Du tilmelder dig her på siden til højre......

Sidste tilmelding er den 4. juli 2012, dette bedes venligst overholdes.


Tal sammen med dine kolleger om denne helt specielle ’’skovtur’’. Der skal bestilles trøjer i forbindelse med tilmeldingen og trøjerne vil i år være samme kvalitet og mærke som der blev løbet med i 2010.

Der vil igen i år være bla. grillstegt pattegris med masser af tilbehør, det eneste du skal medbringe er penge til dine drikkevarer som kan købes i SSI teltet.

Vi ser frem til at se jer igen i år og tilskuere er naturligvis velkommen.

OBS.... Det er kun løberne som skal tilmelde sig – ikke tilskuere.


Vi håber at se mindst ligeså mange som sidste år, rigtig god fornøjelse.





IK-SERA, Flemmeng Max Hansen
Koncern-HR, Sanne Bejder Larsen




tirsdag den 13. marts 2012

Fisketur d. 29. april



Kære fisketurs interesserede.










Så er det tid til, at finde sit fiskegrej frem.
Fisketuren kommer til at foregå Søndag d. 29. april kl. 08.00-15.00.
Vi mødes ved Kalkbrænderihavnen (Lautrupskaj) ved Svanemølleværket, hvor vi skal sejle med M/S Emma.
Til arrangementet kommer der til at være en egenbetaling på 120 kr. som skal betales til IK-SERA’s næstformand.
Poul Chr Christensen i bygn. 215, træffes bedst mellem kl. 12:00-13:00.
Senest d. 20. april.

Der er max. 25 pladser og det er først til mølle og medlemmer af IK-Sera!!!.
Vi fylder op med gæster, hvis der ikke er nok deltagere.

Da vi skal fiske ude på det åbne hav, er det påkrævet at alle deltagere har gyldigt fisketegn. Hvis man ikke allerede har sådan et, kan dette erhverves på:

http://www.fisketegn.dk/
Priserne for fisketegn er:
Dagskort DKK 35,00
Ugekort DKK 100,00
Årskort DKK 140,00

Med hensyn til fiskegrej (fiskestænger m.v.) kan ejet grej medbringes.
Hvis man ikke har sit ejet grej, kan man leje det.
Se venlist:

http://www.turbaaden-emma.dk/
(Kontakt selv, hvis i skal leje stænger, mad m.v.)

Håber vi får en dejlig tur på havet.

Venlig hilsen IK-SERA.

fredag den 2. marts 2012

Skyd en kollega

Gå ikke glip af denne enestående chance.
Nu får du endelig muligheden for at få ram på den kollega, som du længde har haft lyst til at skyde:0).
Det kan nu lade sig gøre ved denne event, uden at skulle bruge nogle år bag trammer.



IK-SERA

torsdag den 1. marts 2012


mandag den 20. februar 2012

IK Action Group






referat fra GF d. 9 feb

Generalforsamling d. 9. februar 2012 kl. 16,15

Dirigent:Niels Sloth
Referent:Kirsten Hansen

Beretning. Ved formand Flemmeng Max Hansen

Debat til beretning:
Lars Meyer personaleforening, sagde med hensyn til Hillerøds nye motionsrum, at han her er blevet lidt misinformeret om, hvor vidt personalet her betaler for medlemskab. Han vil straks checke op på dette forhold. For selvfølgelig skal dem der benytter motionsrum i Hillerød afd. da også betale kontingent.
Beretning blev godkendt

Regnskab:
Et spørgsmål til svømmekort. Her dækker udgiften til indkøb af 5 svømmekort á ca. 400kr.
Et andet spørgsmål til DHL. Her dækker udgiften til transport, øl og vand.

Korrektionsbilag hvad er det?
Det viste sig ved revision af regnskab, at der var for mange penge i kassen, måske et manglende indtægtsbilag, men den egentlige årsag kendes ikke.
Regnskab godkendt

Valg til bestyrelsen:
Formand: Flemmeng Max Hansen
3 bestyrelsesmedlemmer:
Topen Djurhuus
Poul Christensen
Søren Tøpholm
Bestyrelsessuppleant: Lizzi Strange
Revisor: Niels Sloth
Revisorsuppleant: Sten Thomsen

Indkomne forslag:
Bestyrelsen stillede 2 forslag til vedtægts ændringer.

Forslag 1.
§5 stk. 5)
Forslag som medlemmer ønsker at, få behandlet på generalforsamlingen,
Må være formanden i hænde senest 3 dage før generalforsamlingen.
Ændres til:
Forslag som medlemmer ønsker at få behandlet på generalforsamlingen
må være formanden i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen.

Forslag 2.
§10 stk. 2)
For at lovændringer kan blive behandlet på en generalforsamling, må dette være formanden i hænde, senest den 1. januar således at, det kan komme med som et særligt punkt på dagsordenen, og at det kan udsendes sammen med dagsordenen.
Ændres til:
For at lovændringer kan blive behandlet på en generalforsamling, må dette være formanden i hænde, senest den 10. januar således at, det kan komme med som et særligt punkt på dagsordenen, og at det kan udsendes sammen med dagsordene

Forslag godkendt

Eventuelt:
Herunder udtrækning af Ernst Schlottmanns mindekurv som blev vundet af Allan Offersen
Og udtrækning af 5 gavekort til Sport Master.

Action Group.
Annette Havstreym fortalte om en ny aktivitet ”Action Group” for medlemmer i IK sera.
En frivillig gruppe på ca.10 personer, der har sat sig sammen, og fundet forsalg til diverse nye aktiviteter.
Aktiviteterne vil finde sted 3-4 gange årligt, og idrætsklubben vil naturligvis give lidt tilskud.
Interesserede kan skrive sig på mailingliste og i øvrigt vil kommende aktiviteter blive annonceret på intranettet.
Annette fortalte om flg. aktiviteter:
På vandet: -Blokart -Cable park –stand up board
I luften: Gå planken ud- alm. rappelling og australsk rappelling.
I sneen – endags skitur til Sverige, som allerede nu fastsat til d.3. marts, hvis vejret er ok!
Paintball- fastsat dato til d.15. maj

Cykelklub
Opstart af en cykelklub i IK sera regi. Oprindelig et forslag til ny aktivitet fremsat af Rikke Dahl Nielsen.
Men idet hun nu har fået andet arbejde, er dette tiltag nu overtaget af Rikke Houmøller Thaarup, Medieafsnittet.
Rikke fortalte lidt om sig selv, og hendes erfaringer med landvejskørsel. Hun har kørt siden 2009. Har prøvet lidt af hvert, og træner i Amager Cykle Ring
Hun har udfærdiget et spørgeskema, som efter generalforsamlingen vil blive lagt ud på nettet.
Hvis du er interesseret kan du her give feedback på turenes længe, antal timer, hvilke dag og tid der passer bedst osv.
Hun forestiller sig selv forskellige landevejsture på Amager og omegn, med en hastighed på ca. 20-25km i timen.
Alle kan være med, og skulle uheldet være ude kan Rikke både skifte slange og sætte kæde på.

Generalforsamling slut kl. 17,30

Formandens beretning 2011 d. 9 feb.

Formandens Beretning 2011.

I 2011 blev der løbet rigtigt stærkt på SSI. Der blev løbet hver tirsdag og torsdag i løbe klubben. Der blev løbet i DHL-stafetten. Der blev løbet på løbebånd….. nååå nej Vi har ikke noget løbebånd på instituttet. Men formanden har løbet mange gange hen til bygning 23 for at høre om hvordan det gik med planerne af vores nye motionsrum. Vi så mange tegninger og snakket med mange personer. Men som året gik og den økonomiske krise kræsede, kunne vi godt regne ud at der ikke ville blive råd til et nyt motionsrum. Vi har ved flere møde spurgt til om det var muligt at få et rum til et eller to løbebånd. Men det er desværre ikke lykkes i 2011.
Formanden har været indkaldt til et møde, fordi Hillerød gerne ville starte en motionsklub op. Vi syntes det var en rigtig god ide og kunne se mange muligheder med en klub i Hillerød. Vi ville gerne hjælpe dem og de kunne måske bruge noget fra vores vedtægter. På mødet blev der fremlagt flere retnings linjer, som skulle overholdes, hvis man har en klub under Staten Serum institut.
Jeg skal oplyse jer om, at det er gået rigtigt godt for Hillerød. De har fået et rigtigt flot motionsrum med alt, hvad der hører sig til. Vi syntes at det er helt fint at de har fået et motionsrum, men at de ikke betaler til en klub, som så betaler for drift udgifterne, er IKKE ok. Men på den anden side, hvis instituttet betaler for Hillerød, betaler de vel også for København. Vi regner med, at høre fra en på instituttet, som gerne vil betale for de udgifter vi havde i 2011 og i fremtiden.


DHL stafet, fandt sted d.1 sep.2011.
Der var 77 hold, der havde meldt sig klar til start og igen havde vi held med vejret. Formanden blev gjort opmærksom på, at holdet der stod som vinder på Spartas hjemmeside ikke var korrekt. Holdet der stod med den hurtigste tid, havde løbet tur 4. og 5. tur samtidig. Formanden syntes at han måtte gøre opmærksom på denne fejl, da både en sekter chef, en sekretær og de 5 løbere brugte meget tid på denne sag. Så for eftertiden. HVIS man er ligeglad med tiden… så lad være med at tage chippen i brug.
Instituttet skal have en stor tak, for at afholde alle udgifterne.
IK-SERA er meget glad for kunne stå for sådan et arrangement, men det kan kun lykkes med hjælp fra Sanne Bejder og alle de frivillige. Tak skal i have.


SSI cup ’en:
SSI cup ’en blev afholdt fredag d. 26. august og der var rigtigt mange fremmødte. Det var et samarbejde med fredags cafe og frivillige arrangører. En stor tak til dem og håber på at de gentager succesen fra sidste år.


Fitness rum:
Der er blevet indkøbt en ny motionscykel, da den gamle var gået i stykker 2 gange på 14 dage. Der er også udskiftet nogle håndvægte i 2011. det er rigtigt dejligt at så mange bruger vores motionsrum, men man blive lidt skuffet når man opdage snyd med kort for at få adgang. Det er et lille beløb man betaler for at kunne benytte alle vores aktiviteter. Vi skal passe på vores rum og kan kun opfordre til at rydde op efter sig. En stor tak til Kurt som sørger for at passe godt på det.


Gymnastikhallen:
Mandag:
Gymnastik

Tirsdag:
Badminton og bordtennis

Onsdag:
Volleyball

Torsdag:
Morgen gymnastik
Tema torsdage:
Der har været boksning og zumba. Dette forsætter i år 2012.

Fredag:
Fodbold


Svømning:
Der er kun 2 der har benyttet sig af IK-SERA svømmeordning. Vi forsætter med ordningen i 2012.


Bowling:
Der bliver spillet mandag og tirsdag i Tårnby bowling center.


Løbeklub:
Løbeklubben træner hver tirsdag og torsdag. Så det er bare at møde op.


Billard:
Kan spilles alle dage, og nøgle kan hentes hos Flemming Westergaard.


Rapelling 19. november 2011:
Der var 18 vovehalse der deltog og der blev rykket ved personlige grænser. Det havde været en kanon tur og de er allerede ved at planlægge en ny event. Annette vil fortælle om dette under Pkt. 7.
Se billederne på vores hjemmeside.


Fiskeklubben:
Der har været afholdt 2 stk. fisketure i 2011. Vi har været ca. 25 personer på hver tur og har haft held med vejret begge gange.
Se billederne på vores hjemmeside.
Poul er ved at planlægge en ny tur til maj.


Cykelklubben:
Vi er ved at starte en cykelklub op og der er 11 personer der har meldt tilbage at de gerne vil deltage. De regner med at begynde omkring marts måned.
Rikke vil gerne fortælle lidt om plannerne under pkt. 7


Biografklub:
Vi havde et samarbejde med personale foreningen om en biograf klub. Denne klub er lagt på hylden pga. manglende tilmeldinger.


IK-SERA hjemmesiden er kommet godt fra start og vi håber på at flere medlemmer vil bruge denne side. Kik ind på den. Den er rigtig flot. Tak til søren Tøpholm for opbygning af denne side.


NS fyldte 60 år i 2011. Vi gav ham i samarbejde med personale foreningen, et stykke kunst stykke til haven. Jeg skal sige tak til alle vores medlemmer.


SSI-legene:
Dette finder sted d. 11. maj og det er et samarbejde med personale foreningen. Vi håber på at se rigtig mange af vores medlemmer på denne dag. Det bliver med mobilløb, mad, musik og bar. Vi håber at så mange vil bakke op om denne dag og måske kan dette blive en tilbagevendende begivenhed.


Til sidst en stor tak til bestyrelse, for det store stykke arbejde de ligger i klubben.

mandag den 16. januar 2012

Landevejscykelklub

IK-Sera vil gerne starte en landevejscykelklub (racercykler).
Formålet er motion, pulstræning og naturoplevelser i moderat tempo (ca. 25 km/t).
Vi forestiller os en ugentlig cykeltur efter arbejde på ca. 50 km (kl. 15.30), som typisk vil gå nordpå (til bakkerne i Holte og omegn).
Det forudsættes, at deltagere har en racercykel, bruger cykelhjelm og har afmonteret tri-styr (da det er for farligt at køre med tri-styr i gruppe).
Cykelklubben vil cykle sin første tur i slutningen af april, når der ikke længere er salt på vejene.
Meld venligst tilbage til kontaktperson Rikke Dahl Nielsen (rdn@ssi.dk), hvis du er interesseret i at deltage.

IK-SERA

Fodbold i hallen

Fodbold

Fredags fodbold fra 15.00 til 18.00

Har du lyst til at spille fodbold om fredagen, så mail til KSF@ssi.dk

Vi spiller hver fredag kl. 15:00 til 18:00 i hallen.

Vi vil lave en mailing liste.
Hvis man er på denne liste vil man hver mandag få en mødeindkaldelse til fodbold den næstkommende fredag.
De første 12 der accepterer aftalen vil modtage en mail om onsdagen om at de er tilmeldt fodbold.
Derefter møder man bare op og spiller fodbold.
Hvis man ikke modtager en mail om onsdagen betyder det at man ikke har fået plads eller at der ikke er 6 personer der har accepteret.

VH

KristianMail: KSF@ssi.dk

mandag den 2. januar 2012

Rapelling d. 19 Nov. 2011